Det Obelske familiefond lancerer nu et nyt partnerskabsbaseret uddelingsben under navnet Unge på Sporet.
Det sker efter fonden har revideret sin uddelingsstrategi. Formålet er bidrage til at løse nogle af de meget komplekse problemer, som mange udsatte og sårbare unge kæmper med i dag.
Det oplyser fonden i pressemeddelelse.
Unge Sporet retter så mod 15 – 30-årige i de mest udsatte positioner. Det er typisk unge, som desuden kæmper med sociale og psykiske problemer og ofte står uden for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet og uden tilknytning til meningsfulde fællesskaber med jævnaldrende.
”Alle de ærgerlige statistikker om unge har længe peget på, at vi som samfund har brug for nytænkning og systemisk forandring for reelt at skabe bedre liv for unge i udsatte positioner. Som fond har vi en mulighed for at være katalysator for den nødvendige udvikling, der er bred enighed om, og vores udvidelse af arbejdsformen afspejler et ønske om at tage et endnu større samfundsansvar,” udtaler fondens områdechef Trine Krab Nyby, der står i spidsen for den strategiske udvikling på det sociale område.
”Kort sagt vil vi gerne byde os til på det lange seje stræk ved at mobilisere dialoger på tværs og stille midler til rådighed, som i mindre grad er øremærkede,” siger hun.
Den nye partnerskabsbaserede tilgang har allerede banet vejen for et nyt samarbejde mellem fonden og den offentlige sektor:
”Vi har allerede et konkret samarbejde på vej, hvor vi sammen med Region Nordjylland og Novo Nordisk Fonden vil forsøge at finde nye veje til bedre behandling af børn og unge i mistrivsel eller med psykiske lidelser. Og netop psykiatriområdet er et godt eksempel på, hvordan vi langt fra kan skabe forandring alene, men at det kræver overskud, samarbejde på tværs og gensidig forpligtelse at få det til at lykkes,” siger Trine Krab Nyby.
Hun understreger samtidig, at den nye strategiske tilgang til socialområdet er et supplement til den måde, som fonden hidtil arbejdet på:
”Vores nye tilgang vil betyde, at vi kommer til at indgå i udvalgte større partnerskaber med længere tidsperspektiv, men det er også vigtigt at nævne, at vi fortsætter med at modtage ansøgninger og støtte direkte, konkrete indsatser for unge, da vi anser det som afgørende at kunne respondere på socialområdets behov,” udtaler Trine Krab Nyby.